Traditioner

Hellige Tre Konger Tradition i Ketting

 Hvert år den 5. januar, på Hellig Tre Kongers aften, klæder man sig ud til det ukendelige, og går fra hus til hus for at ønske hinanden et godt nytår. Det gælder om at gætte hvem der gemmer sig under udklædningen, gættes dette ikke, beholdes udklædningen og masken på. De der vælger at blive hjemme, tænder lys ved hoveddøren, så man kan se, at man er velkommen i deres hjem. Som oftest bliver der budt på en lille en til halsen, som drikkes gennem et sugerør for ikke at skulle tage masken af.

Den gamle skik findes kun på Als og Sundeved, Kegnæs og Ærø.

Nytårssangen

I mere end 100 år er nedenstående nytårssang blevet sunget ved kirkedøren i Ketting nytårsnat. I en periode er den dog blevet sunget nede ved kirkelågen, fordi det en nytårsnat gav et ordentligt rabalder inde i kirken, efter dette blev folk bange for at gå på kirkegården nytårsnat.

Sangen er en oversættelse af den tyske sang “Des Jahres letzte Stunde ertönt mit erstem Schlag” digtet af Heinrich Voss i Eutin i 1784. Melodien er af Joh. Abraham Schultz. 

Oprindelig var sangen en mere verdslig præget drikkevise, der i 1802 blev ombearbejdet og udgivet i en mere kirkelig stil under navnet “Am Neujahrstage für den Kirchengesang”. Den danske oversættelse er ifølge overleveringen foretaget af en lærer Klein fra Ketting, men den er også oversat af en norsk præst Hans Pavels (1799-1822) fra Kristiania.

Op brødre, timen lyder,

den lyder sidste gang!

Et år forsvandt, udbryder

i festlig afskedssang,

blandt fjerne oldtidsdage

det svandt, vi står tilbage;

:,: vi smerter led, vi glæder nød

Og nærmed os til gravens skød :,:


Flere vers samt noder til sangen findes på Ketting kirkes hjemmeside www.kettingkirke.dk

Kettingsangen

Ved festlige lejligheder i Ketting synes ofte nedenstående sang som er skrevet om Ketting. 

Mel.: Skærslipperens forårssang


Vi midt på Als hurtig byen finder,

Hvor kirken står på en oldtidshøj.

Vor by den gemt har så mange minder,

Vikinge-tiden har været drøj.

Vor landsby Ketting, kan stadig bruge

et minde om den forsvundne tid.

Et sølvsmykke kan vi stadig skue,

Vort bylaug bruger det med stor flid.


Der før var købmand og en skomager,

samt mejeri, snedker, smed og kro,

en tank og banken, en slagter – bager,

op på stationen der kørte tog.

Vor landsby Ketting, ku’ skole drive,

og sadelmager samt cykelsmed,

en jolle, murer, en karl og pige,

og mange steder heste sled.


Nu Bispegården står attråværdig,

Hr. Biskop Tetens han boed’ der,

og gården blev til privat en bolig,

da han så flytted’ fra byen her.

Vor landsby Ketting, har gård og have,

samt huse bygget på ny en tid.

En præstebolig, som vi betager,

med en allé ved en skov solid.


Et graverhus og kapel blev bygget,

så arbejdsvilkår ku’ følge med.

En kirkegård dernæst blev udstykket,

det hele ligger – det rette sted.

Vor landsby Ketting den har i tiden,

et klubhus, kirke og landevej.

De gamle huse har mærket freden,

de pyntes op som det var en leg.


På hjørnet ved Genforeningsstenen,

parkeringsplads blev til kirken her.

Den gamle rød-bøg har mærket freden,

den stolt os viser – den krone bær.

Vor landsby Ketting, har lejligheder

og foran dem harpen som skulptur.

Der hyggeligt er så mange steder,

vor lille by bliver ført a’jour.


Til jul på kirken er projektører.

”Op brødre” synges hver nytårsnat.

og sammen holdet det bliver større,

der meget bliver tilrettelagt.

Vor landsby Ketting, den by vi kender,

den trives, styrkes – man aktiv er.

Vort fællesskab giver mange venner,

og det til glæde for alle her.


Forfatter: Gurli Lorenzen


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>